Hvad laver vi?
Pressalit fremstiller toiletsæder i ca. 100 forskellige modeller, hovedsagelig af hærdeplast. Vi har ca. 80 farver og 20 forskellige trævarianter.
Sæderne i hærdeplast produceres fra a til z på egen fabrik i Ry (Isagervej 30). Råmaterialet - ureagranulat - presses i opvarmede værktøjer under stort tryk og høj temperatur. Efter slibning, polering og montering af hængsler og buffere er sædet klar til at blive emballeret.
For træsædernes vedkommende fremstilles sæde og låg hos underleverandører. Produktionsafdelingens opgaver er her begrænset til montering af hængsler og buffere samt emballering.
Alle nye produkter (uanset materiale) udvikles i Pressalits eget designcenter - undertiden i samarbejde med eksterne designere.