Nyhedsbrev, juni 2007 - Pressalit Group A/S
Kære læser
Pressalit Group har netop præsenteret sin årsberetning for 2006. Et begivenhedsrigt år for både virksomhed og medarbejdere. Også 2007 tegner særdeles lyst for Pressalit Group. Vi har blandt andet modtaget en række fornemme priser og diplomer i form af Den Danske Designpris, B2B Superbrand og S-mærket. Læs mere i dette nyhedsbrev!
Med venlig hilsen,
Thomas Mandrup, Redaktør
Pressalit Groups årsberetning 2006
Pressalit Group kunne i slutningen af maj præsentere sin årsberetning for året 2006. Et år som bar præg af mange interessante aktiviteter, der blandt andet bestod af nye spændende produktlanceringer, deltagelse på flere store messer, sponsoraktiviteter og Keep Living-pris. Og Pressalit Groups navn og produkter var at finde ved så forskellige sammenhænge som Madonna-koncerten i Horsens, Muskelsvindfondens nye domicil og restaureringen af Danmarks ældste toiletbræt.
Med sine 469 medarbejdere leverede Pressalit Group i 2006 en omsætning på 555,3 mio. DKK samt et overskud før renter og skat på 46,5 mio. DKK. Et resultat, der ikke helt levede op til forventningerne, på trods af en stigning i omsætning på næsten 15 mio. DKK. Når 2006 alligevel ikke var helt tilfredsstillende skyldes det, at en integration af tilkøbte virksomheder viste sig at være både dyrere og mere omfattende end forventet. Vi kan dog konstatere, at de nødvendige ændringer er gennemført, og at vi atter er tilbage på rette kurs.
Årsberetningen 2006 sætter i høj grad fokus på medarbejderne og på alle de ”ildsjæle”, der i dagligdagen er med til at skabe Pressalit Group. Vi ønsker dermed at vise den menneskelige faktor, der gør hele forskellen i en virksomhed som vores.
Læs direktør Kim Boyters beretning |
|
|
Pressalit Group udnævnt til B2B Superbrand
Pressalit Group fik i 2007 for anden gang tildelt titlen B2B Superbrand. En hæder, som tilfalder Pressalit Group på baggrund af en rundspørge blandt 2.100 "almindelige" danskere og 517 erhvervsledere. Det er derfor med stolthed, at vi atter indskriver os som medlem af en fornem klub af Superbrand-virksomheder, der har formået at opbygge og fastholde et unikt og stærkt brand.
”Et B2B Superbrand har opnået det bedste omdømme inden for sit felt.” Sådan defineres titlen af det danske Superbrand Council, som hvert år tildeler en række virksomheder hæderstitlen Superbrand i kategorierne Business-to-Business (B2B), Business-to-Consumer (B2C) og Coolbrands.
Læs hele artiklen
|
|
B2B Superbrand-diplom
|
Pressalit Care vinder af Den Danske Designpris 2007
HKH Kronprins Frederik stod for uddelingen, da Dansk Design Center hædrede de bedste nyskabelser inden for dansk design med Den Danske Designpris 2007. Pressalit Cares bruseplejebriks til mennesker med nedsat funktionsevne var blandt vinderne.
Den prisvindende bruseplejebriks er udviklet i samarbejde mellem Pressalit Care og designfirmaet 3PART. Briksen er henvendt til kørestolsbrugere og andre, som har brug for en fleksibel badeløsning.
I sin begrundelse for tildelingen fremhævede juryen bl.a. den gennemtænkte funktionalitet og det flotte formsprog, som gør briksen til ”et positivt forbillede for brugen af design i skæringspunktet mellem det offentlige og det personlige rum”.
Læs hele artiklen |
|
HKH Kronprins Frederik stod for overrækkelsen af Den Danske Designpris
|
Overrækkelse af S-mærke
Direktør fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Marie Hansen, stod for den oficielle overrækkelse af det såkaldte S-mærke, som Pressalit Group i 2007 modtog for anden gang.
Pressalit Groups recertificering af S-mærket begrundes blandt andet med den stærke forankring af det sociale ansvar blandt ledelsen, samt medarbejdernes opbakning heraf. Desuden fremhæves den store tolerance og de mange muligheder for medarbejderne samtidig med, at Pressalit Group har en udpræget vilje til at fastholde og integrere svage medarbejdere.
Læs hele artiklen |
|
S-mæket 2006
|
Jobs i Pressalit Group
Pressalit Group søger lige nu en række nye, dygtige medarbejdere, heriblandt:
- Kok
- Praktikant til kommunikationsafdelingen
- Piccoline/piccolo
- Teknisk designer-elev
- Cater-elev til køkken, café og kantine
Læs mere under menupunktet karriere på www.pressalitgroup.dk |
|
|